D. 7. OKTOBER - MIDDELALDERENS BILLEDER

I dag blev vi præsenteret for timens emne "Middelalderens billeder". Middelalderen var perioden ca. 500 - 1500.
Vi startede med den praktiske opgave. Vi skulle lave en ramme med mindst 5 felter. Felterne skulle være symmetriske. Dernæst skulle vi ud fra en sangtekst af Sorten Muld kaldt "Kirstin", udfylde felterne med centrale begivenheder fra historien, men med karakteristikken for Middelalderens billeder. 

Karakteristisk for Middelalderens billeder:
De er flade - i stedet for at have lineærperspektiv, og de har derfor ingen skygger.
De har lukkede farveflader som en tegneserie.
De er symbolske i stedet for realistiske.  Der er ikke alt for meget "billede" men mere indhold, dvs. at de er fortællende - ofte religiøse fortællinger, og ofte historier, der var velkendte.
En det af en større helhed, så som en væg, en bogside, et tapet osv.
Der følges en plan eller en skabelon, dvs. at åndens og håndens arbejde er adskilt

Værkene var oftest inddelt i rammer - som en altertavle. Se billedet nedenunder. 


Til sidst var der en lille quiz om Middelalderens billeder:
 1. Hvordan opfattede man billedernes skabere i middelalderen?
Som håndværkere. 

 2. Hvad var billedernes vigtigste kvaliteter i middelalderen?
At oplyse almindelig mennesker om bibelens fortællinger. 

3. Hvor var middelalderens billeder ofte?
På kirkernes vægge.

4. Hvad er Bayeux-tapetet?
Et broderet tæppe 

5. Hvad handler Bayeux-tapetet om?
Konger og kampe fra datiden

6. Hvad symboliserer guldet i mange af billedernes baggrund?
Den evige guddommelige himmel 

 7. Hvad hedder det, når man håndhæver billedforbuddet?
Ikonoklasme 

8. Hvordan fordeler man scenerne i middelalderens billeder?
De vigtigste handlinger og personer er i midten.

9. Hvorfor er der ingen dybde i middelalderens billeder?
De kunne ikke finde ud af at lave centralperspektiv, og de ville hellere lave flade billeder.

10. Hvordan ved man hvem, der er hvem i middelalderens billeder?
Det bliver vist med bestemte symboler. 

D. 23. SEPTEMBER - ROMANTIKKEN, HORISONT OG FARVEPERSPEKTIV (DYBDE)

I dag startede vi med en omvendt quiz, dvs. at vi fik 5 minutter til at forberede spørgsmål til Anne Sofie, om et maleri malet af Lyngbye. Bagefter fik vi en række spørgsmål, som vi ud fra vores spørgsmåls svar, skulle prøve at svare på. Dette åbnede øjnene for, hvad man skal huske til eksamen. Her er spørgsmålene samt svarene: 

Lundbye-quiz
Hvad forestiller billedet?

Danmark på den flotteste sommerdag. Et landskab med en mand i mellemgrunden og køer

2.    Hvor er motivet fra?

Maleriet er udsigten over Arresø (Sjælland) mod Tibirke Bakker.

3.    Hvilken periode er billedet fra?

Maleriet er malet af J.Th. Lundbye i 1843. Dvs. at maleriet er malet i Romantikken. Tidsperioden kommer til udtryk i det idylliske landskab, hvor himlen er en stor den af maleriet, og den skaber et harmonisk og roligt udtryk, hvor det guddommelige og skønne Danmark bliver vist.

4.    Hvilken religion havde Lundbye?

Lundbye var kristen. Guds gave. 

5.    Hvor blev Lundbye uddannet?

Han blev uddannet på det kongelige kunstakademi i København.

6.    Hvem var Lundbyes lærer?

Det var Eggersberg (lærer af hele generationen af guldaldermalere).

7.    Hvorfor tog kunstnerne ud på landet?

I Romantikken var malerstilen præget af idylliske naturbilleder, så kunstnerne kunne ikke bruge byens larm og trafik, og rejste derfor ud til det åbne og idylliske landskab på landet

8.    Er billedet malet udenfor?  

Nej det er det ikke. Først tegninger de maleriet (uden farver) og vinteren maler de det så.

9.    Er billedet realistisk?

Ja billedet er meget realistisk men også idealiseret. Farverne er naturlige og giver en naturlig og real dybde i billedet. Derudover er der også overlapninger (buske overlapper marken) og størrelsesperspektiv (køerne er mindre end manden).

10. Hvordan fik Lundbye køerne til at stå stille?

Hans kollega Skovgård sang for at få køerne til at stå stille ved at synge.

11. Hvem var Lundbyes bedste ven?

Hans bedste ven var Skovgård.

12. Hvor gammel var Lundbye, da han døde?

Han levede fra 1818-1848, så han blev 30 år gammel.

13. Hvad døde Lundbye af?

Krigen ved Dybbøl 1848, nogle mener, at han var så bange for at blive sendt ud, så han begik selvmord på vejen.

14. Hvilke perspektiviske teknikker er der i billedet?

Farve-, overlapnings- og størrelse perspektiv.

15. Hvilken stemning er der i billedet?

Roligt (horisontlinjen), idyllisk (stor himmel)

Vi kom især rundt om tidsperioden "Romantikken". Den idylliske tid, hvor Biedermeier (ideen om Guds altafgørende betydning for mennesket) kom i højsædet i form af guldaldermalerier af skøn natur og stor blå himmel - ren idyl. 

Bagefter skulle vi arbejde med horisontlinjen, farveperspektiv og stemning. 

I forhold til perspektivets dybde, kender vi linearperspektivet, overlapning, størrelsesperspektiv, men farver kan også give dybde. Her er de fire farveperspektiv-regler: 

§ 1: Kolde farver trækker væk fra øjet

§ 2: Varme farver trækker hen mod øjet

§ 3: Disede farver trækker væk fra øjet

§ 4: Mættede farver trækker hen mod øjet

Derefter analyserede vi nogle billeder/malerier ud fra nogle påstande, der omhandlede horisontlinjens og farverne samt personernes placerings betydning. 

Dagens praktiske opgave var at lave et romantisk landskabsmaleri med fokus med farve perspektiv.

Opgaven lød som følgende:  

Farven giver stemningen såvel som dybden i billedet.

Her er mit resultat: 

D. 16. SEPTEMBER - KONCEPTKUNST

Konceptkunst (slut 60érne – 70érne) 

Vi startede timen ud med at få udleveret 4 forskellige slags kunst. Den ene var en beskrivelse om et rum, den anden var en formular til en papirsflyver, vi kunne folde, den tredje var en beskrivelse til spray painting på gulvet og den sidste var tre billeder af en kunstners værk: lort på dåse.

Derefter skulle vi analysere betydningen i billederne med kunstnerens lort på dåse. Hvilket vil sige, at vi skulle analysere indholdsmæssige elementer som symboler, motiv og tema, med henblik på at afkode, hvad det enkelte værk fortæller og hvordan samt med hvilken hensigt.

Vi kom på klassen med en konklusion, at kunstneren gør grin med os alle. Han kan sælge sit lort i en pris, der stemmer overens med, hvad guld koster (gram) – fordi han er kunstner. Fordi han er kendt (anerkendt) og derved mener folk, at det har værdi. Men på den anden side vil man måske synes, det var underligt, hvis det stod på hylden hjemme ved naboen, men ved at det står på kunstmuseum, accepterer vi at det er kunst.

Nu blev vi så præsenteret for kunstperioden – konceptkunst. Konceptkunst startede i slut-60érne og blev ved i start 70érne. Idéen i perioden var kunstværket, og tekst på vægge blev anvendt. Der var fokus på forholdet mellem:

-      Værk og beskuer

-      Værk og kunstinstitution

-      Kunst og samfund

-      Kunst og videnskab

Kunstnere måtte konstruere værker, og værkerne måtte fabrikeres, men behøvede ikke at blive bygget.

Dermed blev manualen eller ideen bag til kunst. 

Lawrence Weiner (1968): ” Hver er lige og i overensstemmelse med kunstnerens intentioner, vilkårene for værket bestemmes af modtageren ved modtagelsen.”

Praktisk opgave: Vi skulle selv lave et værk af Lawrence Weiner. Vi fik en manual, som Maja og jeg vi fulgte. 
Vores billede er det til venstre, mens to andre lavede billedet til højre ud fra akkurat samme manual. 

Få elementer stemmer overens, men helheden er ikke ens - det er konceptkunst. 

D. 9. SEPTEMBER - ABSTRAKT EKSPRESSIONISME

Den næste måned skal vi undervises af Trine. Trine studerer kunsthistorie og engelsk på Århus universitet, og hun skal skrive sin afsluttende opgave, hvor hun har valgt at undervisning skal være i fokus i opgaven. 

I starten af timen blev vi præsenteret for fem forskellige værker, hvor vi kort efter skulle give respons, uden af vide noget om billederne. Kun os og kunsten.  Det var svært, men vi blev enige om at alle billederne havde en masse følelser og bevægelser. Bagefter fik vi flere informationer, og hele idéen bag opgaven var spørgsmålet om: "Hvordan kan vi gå i dialog med kunsten?, og  på hvilke forskellige måder kan vi forstå kunsten?" 

Vi blev præsenteret for abstrakt ekspressionisme. Det var en betydelig og dominerende bevægelse indenfor amerikansk malerkunst, som blev udviklet mod slutningen af 2. verdenskrig i USA. 

Kæmpe lærreder blev brugt, liggende på gulvet, hvor kunstneren brugte hele sin krop til at lave bevægelse i på lærredet. Abstrakte ekspressionistiske billeder et stærkt følelsesmæssigt indhold, og de store lærreder giver en overvældende/religiøs oplevelse. 

Derefter arbejdede vi med formanalyse til en af de fem billeder, som var en svær analyse at bruge til det abstrakte billede.  

Praktisk øvelse: Abstrakt ekspressionisme på jacksonpollock.org 

Dagens tema var følelser gennem kunst og vi skulle gennem abstrakt ekspressionisme prøve at tegne to tegninger, der skabte en speciel stemning og følelse. Jeg tegnede disse: 

Denne røde blodplet, symboliserer for mig noget farligt i farven, noget ensomt og noget uperfekt i form af den udtværede cirkel, som måske kunne være tegnet på et ikke uendeligt liv.  

Denne tegning derimod skaber en god stemning, den giver lys og ro i form af linjerne. 

D. 2. SEPTEMBER - DYBDE I BILLEDET GEMMEN TIDEN

Perspektiv giver dybde i billedet. Der findes to former for perspektiv - centralperspektiv og lineærperspektiv. I centralperspektiv er forsvindingspunktet placeret lige midt i billede og i øjenhøjde og giver ro, mens lineærperspektiv  ikke har forsvindingspunktet centralt. 

I Middelalderen var billedet uden perspektiv, og fladheden samt en kæmpe guldhimmel fyldte meget i billedet. Senere kom den blå himmel, og i Renæssancen blev dybde i billedet populært, og kunstnerne var vilde med arkitektur. Arkitekturen blev så populær, at kunstnerne næste glemte den symbolik, der havde været centralt indenfor kunstnerverdenen førhen.

Den praktiske opgave var at lave en perspektiv tegning med malertape på et vindue. Vores tegning er med lineærperspektiv, da linjerne går parallelt med hinanden mod forsvindingspunktet. 

D. 2. SEPTEMBER - FORMANALYSE OG BETYDNINGSANALYSE

I dag arbejdede vi med symbolik - og hvordan man ved hjælp af symboler kan fortolke billeder - det er dog langt fra alle billeder. Billeder med præg af religion kan man ofte fortolke symbolsk. Derefter arbejdede vi med form- og betydningsanalyse. Vi analyserede dette billede: 

Derefter analyserede Anne-Sofie, Svend Wiig Hansens maleri "Angstens offer", hvor formanalysen og betydningsanalysen gav en højere enhed, hvor vi b.la. blev præsenteret for billedforbudet: Man må ikke tegne Gud. I stedet begynder man at lave symbolikker, der beskriver de religiøse handlinger. Fx bestemmer man i 1980érne, at tre stumper træ symboliserer de tre kors til korsfæstelsen. En anden kode er en tom grav, der symboliserer Jesus genopstanden, og et diagonalt kors samt sår fra tornekrone symboliserer korsnedtagelsen. Her er maleriet af Svend Wiig Hansen: